AHHHH – JEG HADER LØNAFDELINGEN

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så er jeg meget glad for mit job. Jeg tvivler dog på, at jeg ville gøre det, hvis det var frivilligt, da jeg jo ikke gider arbejde for mine blå øjnes skyld. Det er ikke desto mindre, hvad jeg har gjort i april åbenbart. Jeg fik nemlig en lønseddel, hvor der stod 0 timer, selvom jeg har været der to gange om uge HVER UGE…

Jeg brokkede mig straks til min chef, som sagde at hun ikke forstod det, da hun havde indberettet min løn rigtigt. Jeg blev så nødt til at ringe til hovedkontoret, som stillede mig videre til lønafdelingen. De fandt fejlen, men så kom den rimelig nederen melding, nemlig at de ikke kunne udbetale min løn, da den allerede var afsluttet i denne måned. De forsikrede mig dog om, at den ville komme til den 1. juni.. Øhh ja tak, men jeg skal jo bruge penge nu.

Det er forår, og der skal købes ind til garderoben – NOT cool… jeg kiggede efter nogle billige lån på nettet, og tænkte at jeg jo bare kunne låne pengene nu og betale dem om en måned, men renterne er rimelig voldsomme, så jeg er nok nødt til at krybe hjem til mor og far, jeg hader bare når man skal tigge om penge, især fordi det faktisk ikke er min skyld den her gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *