FORKÆLET VENINDE

Jeg er ikke den misundelige type, eller det vil sige, at det er jeg måske nok lidt, men det det ikke fordi jeg ikke under mine veninder det bedste, men derfor kunne man jo godt ønske sig, at man var i deres sted en gang imellem.

Eksempelvis er der en af mine gode veninder, der har fået en lejlighed af forældrene. Det eneste hun skal betale er forbruget, da de ser det som en opsparing til deres pensionisttilværelse. Det giver jo meget god mening, jeg ville bare ønske at det var mig.

En anden af mine veninder har fået en bil, det er godt nok ikke en helt ny bil, men jeg kiggede lige på nettet, og sådan en brugt bil koster altså omkring 100.000 kroner, ikke lige sådan nogle gaver jeg får af mine forældre, men som sagt, jeg har ikke ondt i rumpen og at de er heldige.

Jeg er jo bare glad for at jeg kan køre med min ene veninde og overnatte hos min anden. Og det er da heller ikke fordi jeg skal brokke mig, det er jo ikke fordi jeg går og mangler noget. Men der er altså ikke lige biler og lejligheder der ligger under juletræet hjemme hos os.

Faktisk er jeg også glad for det, fordi jeg godt kan lide at vide, at man skal arbejde for at få de ting man vil have, og ikke bare får alting foræret. Men det er vel sådan noget alle siger, der ikke bare får det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *