FORMEL ELLER UFORMEL

Hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, så er det ikke at vide hvad for noget tøj jeg skal have på. Og hvis der er noget jeg virkelig hader, så er det ikke at vide hvad for noget tøj jeg skal have på til et bryllup. Derfor er jeg nu kommet i en situation jeg virkelig virkelig hader.

For ikke nok med at jeg ikke ved, hvad det er for noget tøj jeg skal have på. Så ved jeg heller ikke hvad det er for en type tøj jeg skal have på. Jeg ved ikke om det er et formelt eller et uformelt bryllup. Det bliver holdt i en have, hvilket normalt ville være uformelt, men det bliver holdt i et stort telt, hvor der lagt gulv og alt sådan noget. Det siger umiddelbart, at det alligevel er lidt formelt.

Jeg har prøvet at spørge indtil det, men det er som om at brudeparret, heller ikke selv helt ved hvad det er for en type bryllup. De tager selv formelt bryllupstøj på, med jakkesæt og smuk hvid kjole. Men de opfordrer til at man tager noget på, som man har det godt i. For det sjove ved lige netop det er, at jeg faktisk har det godt jo mere jeg er stadset ud til sådan nogle lejligheder.

Jeg er faldet over en lækker kjole fra The Wardrope, og umiddelbart tror jeg godt, at jeg kunne finde på at bruge den. Jeg kan bare ikke finde ud af, om den er for formel, men i alle tilfælde så synes jeg, at den er virkelig smuk, og det er jo i sagens natur det absolut vigtigste. Og da det er hos min kusine, kommer hele familien, og så vil man jo gerne se lidt ekstra dejlig ud

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *