YAY… NYT ARBEJDE

Som de fleste af jer godt ved, så arbejder jeg i en tøjbutik, hvilket jeg jo også er rigtig glad for. At stå i butik er dog ikke noget, jeg har planer om at skulle gøre i mange år ud i fremtiden. Derfor har jeg også gået og kigget efter et andet arbejde i stykke tid, og nu er det faktisk lykkedes mig at finde et, og i går skrev jeg under på min kontrakt.

Jeg skal arbejde i et lille reklamebureau, der har nogle lækre kontorlokaler i København, der ligger inde midt i byen og har eksisteret i en lille håndfuld år. Jeg skal dog mest være piccoline, hvor jeg skal sørge for at der er klar til møder, lave kaffe, handle ind og sådan noget, men jeg håber da naturligvis på, at jobbet som piccoline kan blive til lidt mere i fremtiden.

I første omgang er det dog helt fint med piccoline tjansen eftersom jeg jo stadig er under uddannelse, og ikke har tid til mere, og jo heller ikke har nogen relevant uddannelse endnu. Til mine kollegaer i tøjbutikken kan jeg dog sige, at jeg bliver lidt endnu. I første omgang bliver jeg nemlig stående i butikken i weekenderne, for at tjene lidt ekstra, og fordi jeg jo dybest set er glad for at være der.

Det betyder også, at jeg kommer til at tjene en del flere penge i de kommende måneder, og jeg er allerede så småt begyndt at kigge på gode ting at tage mig til i sommerferien. Så hvis du har nogen gode bud, skal da da ikke holde dig tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *